Studentermedarbejder til forretningsudvikling og community management på bureau

5. juli 2018

Studentermedarbejder til forretningsudvikling og community management på bureau

Om jobbet

 

RelationsPeople søger en dygtig og selvstændigt arbejdende studerende til at understøtte bureauets marketing, salg og forretningsudvikling.

 

Der er tale om en nyoprettet stilling.

 

Opgaverne omfatter assistance til overordnet planlægning, opfølgning og rapportering af in-bound marketing- og salgsindsatser, herunder community management for bureauets egne kanaler (hjemmeside, Facebook, LinkedIn og nyhedsbrev) og daglig drift af et marketing automation system.  

 

Opgaverne omfatter også individuel assistance til rådgivere i deres salg og opgaveløsning blandt andet i form af udarbejdelse af professionelle oplæg/præsentationer. 

 

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

 

• Rapportering og analyser 

• Arbejde med marketing automation 

• Community management

• Færdiggørelse af Power Point præsentationer

• Udarbejdelse af kundeoplæg på dansk og engelsk

• Projektledelse og administrativ støtte til rådgivere

 

Hvis du har ambitionerne og tiden, vil der desuden være mulighed for at løse opgaver for bureauets kunder. Den ugentlige arbejdstid er som udgangspunkt 15 timer, og du refererer til direktionen.

 

Om dig

 

• Du læser på en videregående uddannelse. 

• Du har erfaring fra lignende opgaver 

• Du interesserer dig for erhvervsliv

• Du har en god forståelse for tal

• Du har erfaring med kvantitativ analyse

• Du er god til at lave professionelle præsentationer i Power Point

• Du har erfaring med digitale kanaler

• Du arbejder meget struktureret

• Du har et udpræget servicegen

• Du skriver et korrekt dansk og engelsk

 

 

RelationsPeople

 

RelationsPeople er et fagligt ambitiøst kommunikationsbureau. Vi indgår i PeopleGroup-koncernen og holder til i Ørstedhus med ansatte inden for reklame, medierådgivning, visuelle identiteter, digital kommunikation, landsdækkende taleradio, online og trykte bøger, crowdsourcing og meget andet. Vi har i RelationsPeople lang erfaring med at have praktikanter og studenter.

 

Ansøgningsfrist

 

Jobstart primo august. Send din ansøgning og CV til info@relationspeople.dk så hurtigt som muligt.